🎄 Julekalender: 1. december

❄️ Girafpingvin og Den Mystiske Verden

Jeg trådte ud i kulden, efter en kedelig og lang skoledag. Min ånde lavede små skyer i den frostklare luft. Silas vinkede til mig, og råbte “ses i morgen giraf”. Jeg kiggede op, nikkede med hoved og svarede “ Yes! Ses i morgen”.

Det meste af skolen, var gået med at tænke på de spil, jeg skulle hjem og spille. Silas havde fortalt at der var kommet en ny Obby, som var det sværeste han havde prøvet. Ha’ Sikke en noob. Den klarer jeg på 0-komma-fem. Jeg prøvede at planlægge dagen, nu hvor jeg endelig havde fri, lige hjem og slappe lidt af, og så var jeg klar og optage til en Youtube-video med den Obby, så Silas ku’ se hvordan det skulle gøres.

Jeg traskede langs den frostbelagte sti hjem, mine fodspor knirede i sneen. Det var blevet d. 1. December, og der var kommet sne, meget sne og det var hulens kort. Årh. Jeg glæder mig til at komme hjem og varmen.

Endelig hjemme. Jeg smed skoletaske med et bump, og kastede mig ind på sengen og fandt iPad’en frem, yep. YouTube, lets gooo; Comkean, Versinger, Judex, Shadys, RobinSamse, Triergaming. Suk. Jeg har set det hele. Jeg bladrede feedet igennem for at finde noget fedt at se - men der var intet nyt, jeg ikke allerede havde set.. En dyb sukken slap ud fra ham, og iPad’en røg tilbage på hylden i frustration.

Jeg greb min PS5 controller, og bladrede igennem mit bibliotek af spil: Fortnite.. naah, det er kun tosserne fra klasserne der er online nu, de er alle noobs, ingen udfordringer i at spille med dem - og hvis jeg kommer online, forventer de bare jeg joiner - jeg magter dem ikke mere i dag.

Jeg swipede videre over Minecraft, Tekken, Roblox - men.. Hva’ var det? Et nyt ikon fangede mit øje - et farverigt 3D-egern omgivet af en strålende, snurrende verden med en farvelig skov i baggrunden. Det havde intet navn. Der var ingen ting at se, udover den runde farverige planet, der snurrede rundt. Fedt man, måske et nyt spil far har købt?

Jeg åbnede spillet op og en avatar der lignede mig på en prik dukkede op på skærmen. “Vildt! Hvor kom den fra?” tænkte jeg, og mens jeg tænkte det, kom der en bobbel over hovedet på avataren hvor der stod “Vildt! Hvor kom den fra?” —WHAT? det var jo det jeg tænkte.

Jeg tog hånden op og kløede mig på kinden, og i samme øjeblik gjorde avataren, der lignede mig på en prik, det samme inde på skærmen. Jeg blev lidt skræmt, lukkede og gned øjnene med min hænder “det er ikke virkeligt det her” og tog en dyb indånding.

Da jeg åbnede øjnene igen, var der noget der var helt anderledes. Jeg havde ikke en controller i min hånd mere. Jeg var ikke i min seng mere. Jeg var ikke på mit værelse mere. Jeg var i noget der lign. ikonet - den farverige skov. Jeg kiggede forunderligt rundt. Der var fyldt med glitrende træer overalt. Jeg fik et chock, da jeg kiggede ned, og så at mine fødder lignede pingvin-fødder, og gav et lille skrig, da jeg så min arme og .. hvad, jeg havde fået en hale. Okay, jeg må drømme.

Jeg kneb øjnene sammen i koncentration, og talte til 5.. Jeg åbnede igen, men det var stadig ikke mit værelse. Træerne glimtede som om de var drysset med stjernestøv, og luften var fyldt med en sød, fremmed duft. Jeg fik et chock, da jeg pludselig hørte en stemme bag mig, “Jeg er her” lød den.

Jeg vendte mig rundt. Et egern, præcis som på ikonet, stod foran mig. “Hej, Girafpingvin,” sagde det med en klar men lille stemme. “Vi har ventet på dig.”

“Øh hej” sagde jeg lidt forvirret. Egernet kiggede på mig, som om jeg var skør, og fortsatte “Det var godt du kunne komme. Vi har brug for dig.” - jeg kiggede på egernet, åbnede munden, men vidste ikke hvad jeg skulle sige, så egernet forsatte “ aner du slet ikke hvorfor du er her?” - “neej, det tror jeg ikke” - “Okay, nu skal du høre” sagde egernet og fortalte at girafpingvin nu var kommet til den magiske verden der hed Blox, hvor der normalt er hyggeligt, sjov og dejligt at være. “Blox er en verden skabt af fantasi og magi, normalt et sted for de store YouTubere til at slappe af og finde inspiration. Men nu er Blox i fare.”

“Vent,, jeg er ikke en stor youtuber, jeg har kun like 3000 subs” egernet afbrød “Det ved jeg, men du har noget, ingen andre har “— Egernes forklarede girafpingvin, at der var en youtuber og programmør der hedder “Frost” som i mange år, har forsøgt at blive den mest populære YouTube’r i Danmark, men han har overhoved ikke success på Youtube, han kan ikke få subs, fordi hans videoer er så kedelige, altså virkelig virkelig kedelige.. men han har altid gerne ville ind i Blox, og nu har han hacket os, og udviklet en ond troldmand herinde, som han styrer, der hedder FrostHex som vil overtage hele Blox - 1 pixel ad gangen.

Han har spærret, så alle de andre youtubere ikke kan komme herind, derfor måtte vi tage fat i en, som ikke er spærret, og jeg ved du også er programmør og kan sådan noget kode. Derfor har jeg pixel’ificeret dig ind i Blox.

“Jeg vidste slet ikke der var en virtuel verden *?” Nej, sagde egernet , det er også en stor hemmelighed - men det er her, vi alle har det sjovt - alle fra Mr Beats til David Jæger.

Men nok om det, sagde egernet. Hvis vi ikke får stoppet FrostHex vil Blox være helt destrueret om 24 dage dage. - “ Jamen det er jo juleaften,afbrød jeg” - “ JA!!” og derfor skal vi også handle nu. Egernet nikkede alvorligt. “Hvis han ikke stoppes, vil Blox og julens ånd forsvinde for altid og ingen YouTubere kan holde jul eller lave julevideoer i år”

Jeg mærkede en gnist af mod inde i mig. Jeg elsker jul, og hvis jeg kan gøre noget, for at hjælpe. SÅ SKAL JEG! - Hvor farligt kan det også lige være, det er vel ikke værre end at flygte fra Barrys dummy Politi Obby’s! - “Hvad skal jeg gøre? Sagde jeg”

“Brug det her kort,” svarede egernet og rakte ham et kort, der lyste med magiske symboler. “Det vil føre dig til FrostHex’ slot. Men pas på, Blox er fyldt med fælder og mysterier nu, som Frost har hacket ind i vores verden”

Jeg tog kortet og begyndte at vandre gennem den glitrende skov.

Jeg havde ikke gået i mange minutter, før jeg fandt en gammel kiste. Forsigtigt åbnede jeg den op så noget der strålede helt vildt. Wow! Gad vide, hvad det er? Jeg tog hånden frem, tøvede lidt, skulle jeg mon prøve at tage den… Jeg tog hånden tæt på, og mærkede en bølge af energi. Lige som jeg stod og skulle til at samle den op , hørte jeg en dyb, rumlende lyd bag mig. Jeg vendte mig langsomt rundt. Jeg kunne mærke mit hjerte hamrende i brystet. Bag mig, i skyggerne mellem træerne, var der noget, der bevægede sig.

Cliffhanger: Hvad er den mystiske skikkelse i skoven? Og hvilken kraft har amuletten virkelig?