🎄 Julekalender: 10. december

❄️ Mysteriet i Månelysengen og FrostHex’ Fortid

Efter at have krydset kløften, fandt jeg mig selv på en sti, der førte dybere ind i en del af skoven, der ikke lignende noget jeg havde set før. Okay, som om det var noget nyt. Hver eneste meter, siden jeg startede, havde været mørkere og mere uhyggeligt. Men, det var som om, at det her var noget andet. Træerne her stod som om de var gamle vagter, og det var som om at træerne snakkede og hviskede til hinanden. Månelyset faldt gennem bladene, og skabte en lille lysende rute på min vej.

Jeg vandrede gennem den fortryllede skov, tankerne fyldt med spekulationer om FrostHex og de udfordringer, der ventede. Pludselig åbnede skoven sig op til en lysning, oplyst af månelys og fyldt med vilde blomster, der glimtede som små stjerner på jorden. I midten af lysningen så jeg en gammel stenbænk, og ved siden af den, en skygge - jeg kunne ikke se helt om det var en statue, eller et menneske.

Da jeg nærmede mig, så jeg, at det var en ældre mand, klædt i slidt tøj, hans hår og skæg var langt og sjusket. Han så op, da han hørte mine skridt. “Hvem er du?” spurgte han med en stemme, der bar spor af mange års ensomhed.

“Jeg hedder Girafpingvin,” svarede jeg. “Jeg søger efter FrostHex. Er du ven eller fjende?”

Manden smilte trist. “Jeg var engang en ven af Frost, før han blev FrostHex. Mit navn er Heaty. Jeg lavede YouTube videoer sammen med ham, da vi begge var yngre. Men ambitioner og bitterhed ændrede ham. Han ville pludselig være den største, den bedste, men selv jeg fik flere subs end ham”

Heaty fortalte mig om FrostHex’ fortid, hvordan han var en talentfuld, men overset programmør, hvis frustration over manglende anerkendelse førte ham ned ad en mørk sti. “Han var en af mine bedste venner,” sagde Heaty med et suk. “Men jeg kunne ikke redde ham fra hans eget mørke.”

Jeg lyttede opmærksomt, for at besejre FrostHex, måtte jeg forstå ham. Heaty gav mig et gammelt foto af Frost, et minde om den mand, han engang havde været.

Efter at have taget afsked med Heaty, fortsatte jeg min rejse. Hans ord om FrostHex gav mig en ny indsigt og medfølelse for min fjende. Men det ændrede ikke min mission. Jeg måtte stoppe ham, for Blox’ skyld.

Skoven blev gradvist mere tæt og mørk, som om den skjulte sine egne hemmeligheder. Pludselig, uden varsel, forsvandt jorden under mig i en sky af pixels, og jeg faldt ned i en skjult fælde.

Jeg landede hårdt på et koldt, sten agtigt gulv. Da jeg kiggede op, indså jeg, at jeg var i en slags underjordisk hule. Lyset var svagt, men jeg kunne se, at væggene var dækket af mærkelige tegn og symboler. Det lignede en slags gammel kode eller måske en form for magisk skrift.

Jeg rejste mig op. Jeg havde lidt ondt i det hele ben, efter faldet. Der var ingen umiddelbar vej ud. Jeg var fanget. Fanget i en mørk underjordisk grotte. Jeg blev bange. Jeg kunne mærke at det var svært at fokusere, men jeg var nød til at bevare roen. Jeg kiggede mig omkring. Måske var der en måde at dekryptere koden på væggene og finde en vej ud.

Cliffhanger: Mon girafpingvin nogensinde vil komme ud af denne underjordiske fælde? Og hvad vil koden på væggene afsløre om hans vej videre og kampen mod FrostHex?