🎄 Julekalender: 12. december

❄️ Kapløbet med Tiden og Krystallens Hemmelighed

Adrenalinen pumpede i min krop, da jeg indså, at passagen var ved at lukke sig. Jeg havde kun få øjeblikke til at handle. Jeg greb alt, hvad jeg kunne fra den gamle enhed – billeder, symboler og den flerfarvede krystal, som måske kunne være nøglen til noget, måske nøglen til det hele.

Med enhedens billeder frisk i hukommelsen sprintede jeg mod passagen, der blev mindre og mindre for hvert sekund. Jeg kastede mig frem, rullede på gulvet, som en pengvin, der tumlede ned af et højt isbjerg - og med nød og næppe undslap jeg, idet passagen lukkede sig med et endeligt brag bag mig.

Jeg stod et øjeblik og samlede mig selv, og fik pusten tilbage, mens jeg prøvede at forstå alle de ting jeg havde set og lært fra enheden. Krystallen, jeg havde set, var ikke bare en del af Blox’ programmering; den var en kilde til utrolig magt, måske endda kernen i Blox’ eksistens. FrostHex måtte have manipuleret den for at skabe sin version af Blox, en forvrænget og ødelagt udgave.

Med alt dette, var der kun en ting at gøre - jeg besluttede at jeg var nødt til at finde krystallen. Men hvor skulle jeg lede? Jeg satte mig ned, og kiggede frem og tilbage på de billeder, jeg havde taget fra enheden, og fandt et symbol, der lignede en gammel ruin. Jeg syntes jeg havde set det symbol før. Jeg fandt kortet frem jeg fik fra egernet, for hvad der føltes som evigheder siden, det var her jeg havde set symbolet. Det samme symbol var øverst på kortet. Jeg lod min håndflade glide over symbolet, og pludselig lyste det op. En lys-sky af pixels fløj ud af kortet, og dannede en rute igennem skoven.

Woa.. Jeg satte kursen gennem den Forbudte Skov, guidet af kortets lys og drevet af et stærkere formål end nogensinde før. Efter en timelang vandring, kom jeg til en åben lille lysning, hvor ruinerne af en gammel bygning lå spredt. Lyset fra kortet, der havde vist mig vej, fløj ind under noget der ligende en gammel port, og forsvandt. Jeg fik fjernet nogle store sten, så jeg kunne komme ind og porten, og så en stor, flerfarvet krystal, der svagt pulserede med et skinnende lys. Den var smukt indhyllet i mos og båret af grene fra et træ, som om naturen selv beskyttede den.

Jeg nærmede mig forsigtigt krystallen, overvældet af dens skønhed og kraft. Hvis det er den der, der driver hele Blox, så kan jeg måske bekæmpe Frost og hans Hacks. Da jeg rørte ved den, gav det et sæt i mig – en strøm af billeder, lyde og følelser gennemstrømmede mig. Jeg så FrostHex’ rejse fra at være en forhåbningsfuld ung programmør og hans ihærdige forsøg på at lave YouTube videoer, de fleste med kun 2-3 views til at blive den mørke onde figur, han var nu. Og jeg forstod: For at besejre Frost, måtte jeg genoprette krystallens oprindelige formål, og befri den fra Frosts Hacks.

Pludselig blev mine tanker afbrudt af en skarp, isnende vind. Jeg vendte mig om og så til min rædsel en gruppe af FrostHex’ vagter nærme sig. De var hurtige, nådesløse, programmeret til at ødelægge enhver trussel mod deres herre.

Uden tid til at tænke greb jeg krystallen og forberedte mig på at kæmpe. Jeg vidste, at jeg måtte beskytte krystallen for enhver pris. Kampen blev voldsom og desperat. Vagternes angreb var nådesløse, men jeg brugte alt, hvad jeg havde lært, og kæmpede med en styrke, jeg ikke vidste, jeg besad.

Cliffhanger: Vil jeg kunne forsvare krystallen mod FrostHex’ vagter? Og hvordan kan jeg bruge krystallens kraft til at redde Blox og bringe balance tilbage?