🎄 Julekalender: 6. december

❄️ Kampen mod Skyggen og Programmeringens Kraft

Skyggens bevægelser var lynhurtige og præcise, som om han var vant til at jage i mørket. Jeg følte mig uforberedt, men vidste, at jeg måtte stole på mine instinkter og amuletten.

Jeg kneb øjnene sammen, kiggede intenst på skyggen foran mig. Klemte om amuletten og hviskede til mig selv, Fokus giraf, fokus! Pludselig mærkede jeg et vindstød og væk var skyggen- hva… hvor.. Jeg mærkede at pust i nakken og et dybt grin! Min hår rejste sig, og jeg vendte mig lynhurtigt om, men jeg kunne ikke se ham nogle steder.

Jeg hørte et hviskende grin, først fra højre, så fra venstre. Og ligeså pludselig som han forsvandt, stod han foran mig igen.

Med et hurtigt greb efter amuletten, udløste jeg en lysstråle, der midlertidigt blændede Skyggen. Og jeg udnyttende dette øjebliks forvirring, kastede jeg mig væk og søgte dækning bag en af hulens stenformationer. Jeg hev den magiske perle frem, som Aelius havde givet mig, ud af lommen. Jeg huskede hvad Aelius havde sagt “ “Dette er en magisk perle. Brug den klogt, den kan redde dig i en nødsituation” .. jeg tænkte for mig selv, at “det her må være tidspunktet at bruge den på,”

Da jeg aktiverede perlen, følte jeg en varm bølge af energi strømme gennem mig, jeg kom pludselig i tanke om at jeg havde været sulten i lang tid, men min sult og træthed forsvandt med det vuns. Jeg følte mig stærk, uovervindelig, lige pludselig fuld af energi igen. og med fuld styrke vendte jeg tilbage til kampen.

Skyggen havde nu genfundet sit syn, og stod klar foran mig, men denne gang var også jeg klar. Jeg koncentrede mig, og selvom han fløj frem og tilbage, kunne jeg følge ham. Jeg mistede ikke synet af skyggen. Jeg var klar over hvor han var. Og mens mine øjne meget kocenteret fulgte skyggen og hans forsøg på at forvirre mig, så han kunne angribe, uden jeg vidste hvorfra- kom jeg i tanke om Frosts baggrund som programmør, og det slog mig, at jeg også havde programmeringsevner. Måske kunne jeg bruge det til min fordel. Jeg fokuserede. Og prøvede at forstille mig, at Skyggen var en bot jeg havde kodet.. En bot, kan ikke tænke selv, den er bygget op med koder og logik, og pludselig kunne se et mønster i Skyggens bevægelser, næsten som en kode, der kunne knækkes.

Jeg begyndte at forudsige og modarbejde hans angreb, bevægede mig med en næsten overnaturlig præcision. Jeg fik sikkert navigeret jagten hen til den stenformationer jeg gemte mig bagved i starten, og regnede ud af at om præcis 4 sekunder, ville Skyggen stå under den store sten, klar til at puste og grine hæst. Jeg gik om bag stenen, talte.. En.. to.. Tre.. fiiiiire.. Jeg skubbede den øvreste sten ned, den landede med et brag.. Jeg hørte stenen og Skyggen faldt til jorden, han lå nu under stenen, helt udmattet og overvundet.

“Fortæl mig om FrostHex,” krævede jeg, mens jeg stadig pustede fra kampen.

Skyggen, nu mere en skikkelse af sorg end trussel, fortalte mig om FrostHex’ plan om at overtage Blox og om, hvordan Frost havde manipuleret koden for at skabe kaos og ødelæggelse.

Efter at have fået de oplysninger, jeg kunne fra Skyggen, vendte jeg tilbage til den mystiske bog. Jeg åbnede den igen og denne gang, jeg ved ikke om det var mine evner til at programmere- eller energien fra perlen, men jeg begyndte jeg at forstå det gamle sprog. Det var ikke bare et sprog, det var en kode, en vejledning til at besejre FrostHex.

Med bogen i hånden og en ny forståelse af min mission, forlod jeg hulen, klar til at fortsætte min rejse gennem Blox. Jeg vidste, at jeg ville stå over for flere udfordringer, men nu med en dybere indsigt og et skærpet fokus.

Cliffhanger: Hvad vil bogen afsløre om, hvordan man besejrer FrostHex? Og hvilke nye udfordringer vil girafpingvin møde på sin videre vej til hans slot?