🎄 Julekalender: 9. december

❄️ Flugten fra Drømmeverdenen og Sandhedens Pris

Jeg var fanget i Lyra’s drømmeverden. Inderst inde, vidste det var en falsk verden, men min hjerne, mit hjerte og min krop, kunne slet ikke komme fri fra Lyra, hendes sang og hendes verden. Det var som om jeg var bundet fast, i hendes drøm, og det føltes dejligt, som om, alt var godt.

Jeg kæmpede for at holde mine tanker fokuserede på virkeligheden, mens Drømmeverdenens forførende sang, hold fast i mig.

Hver gang, jeg prøvede at tænke på en plan, for at komme fri, mærkede jeg, at mine tanker blev erstarttet af lyserøde får, der hoppede rundt og sang inde i mit hoved.

Jeg kommer aldrig fri herfra, medmindre jeg finder en plan

Lyra, sagde jeg, “jeg kan virkelig godt lide at være her, må jeg ikke godt have lov at blive her, men giv mig i det mindste lov, til at tænke på noget dejligt”.. Lyra smilede til mig, og sagde “Okay, dejligt tanker, det må du gerne”.

Hvis jeg prøvede at tænke på flugt planer, blev de stadig erstarttet af fluffy lyserøde dansende får, oppe i mit hoved, men nu kunne jeg i det mindste tænke på dejlige ting. Okay.. Tænk giraf, dejlige ting, som kan hjælpe mig.. OBBYER!!! Jeg elsker obby’er i Roblox, de er dejlige. Jeg prøvede, og jeg kunne.. Jeg kunne tænke på Roblox Obby’er, uden de blev til lyserøde får. Okay.. Jeg lavede en video, hvor jeg flygede fra en dagpleje, som holdt mig fanget. -Jeg kom igennem Obby’en og alle hendes onde robotter fordi jeg holdt fokus på målet.

Målet. Målet er at komme ud herfra og bekæmpe FrostHex. Okay. Giraf. Fokus. Fokus. Fokus. Langsomt begyndte drømmene at slippe deres greb. Lyra stod der stadig, som et spøgelsesagtigt billede, der svagt svævede mellem drøm og virkelighed.

“Du er stærkere end de fleste,” sagde hun med en stemme, der nu syntes at komme fra langt væk. “Men husk, nogle sandheder er sværere at bære end illusionens sødme.”

Det forstod jeg ik, måske var det bare en måde, for at prøve at få mig til at miste fokus, sige noget forvirrende.. Så jeg smed hendes ord væk, og holdt fokus.

Med de sidste kræfter, fik jeg endeligt skubbet mig helt væk fra drømmens greb. Et kraftigt lysglimt omgav mig, og pludselig var jeg tilbage ved kilden i den Forbudte Skov. Lyra var væk, og tågen havde lettet. Jeg følte mig udmattet, men også klar i sindet. Drømmeverdenen havde været en smuk fælde, men jeg vidste nu, at min vej lå foran mig, ikke bag mig.

Jeg tog et øjeblik for at samle mig og huske på, hvorfor jeg var her. Jeg måtte finde FrostHex og stoppe hans destruktive planer for Blox. Med den fornyede beslutsomhed fortsatte jeg min vandring gennem skoven.

Som jeg gik, begyndte jeg at mærke konsekvenserne af mit besøg i Drømmeverdenen. Mit syn var skarpere, mine sanser mere afstemte. Det var som om Drømmeverdenen havde finjusteret mine evner, givet mig en dybere forståelse for verden omkring mig. Jeg må havde fået noget af FrostHex’s kode ind i mig, da han overtog min hjerne med sine falske Lyra-bot.

Det var vildt mærkeligt. Jeg begyndte at se stumper af FrostHex’ manipulationer i skoven - et enkelte træ, viste nogle symboler, en slags spor af kode-fejl, små glitches og pixels der nogle gange blev til 1 og 0’taller og så tilbage til en mørk skov igen. Det var som om mit ophold i Drømmeverdenen havde givet mig evnen til at se gennem nogle af FrostHex’ illusioner.

Efter et par timers vandring stødte jeg på en kløft, der skar sig gennem skoven som et dybt ar. På den anden side kunne jeg se en sti, der førte videre, men der var ingen måde at krydse kløften og komme over på dena nden side.

Jeg undersøgte mine omgivelser, der var ikke rigtigt noget at se, udover en enkelte lille pind, der som ligesom jeg tidligere havde set, skiftede imellem kode $String hexPind 101101001 og pixels der lignede en pind. , jeg tog fat om pinden, og kiggede intensivt på den, og prøvede at tænke på en binær-kode der ikke bare svarede til en lille pind, men en stor bro. Pludselig fløj pinden ud af hænderner på mig, og i en stor maf pixels, formede der sig en bro foran mig. Jeg var ikke helt så god til det der 1’ og 0’taller, så jeg havde vist ikke ramt helt rigtigt, for broen var fuld af huller og løse brædder.

Jeg balancerede forsigtigt over den vaklende bro, et skridt ad gangen, kom jeg nærmere den anden side af kløften. Jeg satte min venstre fod frem, og mærkede efter. Den følte stabilt, så højre fod. Så venstre.. KNÆK, pludselig forsvandt et bræt under mig, og jeg væltede forover. Jeg nåede i sidste øjeblik at gribe fat i et bræt og holdt mig oppe, liggende på broen, mens jeg kiggede på det knækkede bræt falde ned i kløftens uendelige dybde. Jeg fik trukket mig op, og fortsatte.

Da jeg nåede den anden side, vendte jeg mig tilbage for at se på broen. Og i det øjeblik, jeg kiggede bagud, kollapsede broen bag mig. Der ikke var nogen vej tilbage. Jeg måtte fortsætte fremad.

Cliffhanger: Hvad venter girafpingvin forude i hans søgning mod FrostHex? Og hvordan vil hans nyopdagede evner hjælpe ham i de kommende udfordringer?